Ingredienser til 6 personer

1 kg elg inderlår (andet reelt kød fra elgen kan sikkert også bruges)
1-2 pakker bacon i tynde skiver
1oo-150 g hvidløgsost
1 løg og en gulerod
Vildtbouillon
Piskefløde
Evt champignon
Maizena Jævner

Tilberedning

Kødet skæres i tynde skiver på tværs af fibrene, det er nemmest hvis der er kun er halvt optøet.
Lad det tø helt og smør en lille klat hvidløgsost ud på hver.
Del baconskiverne midt over og læg en halv skive på hver skive, og rul dem så sammen og luk med en kødnål eller en trætandstik.

Brun rullerne hurtigt på en pande ved god varme (osten vil meget gerne ud og det sprutter fælt) og kom dem op i en gryde. Krydder med peber (pas på med saltet, da både bacon og ost indeholder meget) og kom ca 3 dl vildtbouillon ved. 1 løg og en gulerod i store stykker ned i gryden (de skal kun give smag og kasseres til sidst). Tjek indimellem, om der skal mere væde ved.
Lad det simre i ca 1 time, til det er meget mørt. De sidste 10-15 minutter kom jeg 1 dl piskefløde ved. Man kunne godt have tilsat champignon til retten, men det er ikke nødvendigt
Tag rullerne op i en serveringsskål, jævn sousen med Maizena Jævner og hæld den over rullerne igen.

Alternativ

Udskift hvidløgsosten med en tynd skive blåskimmelost i rullerne og krydder med enebær efter de er brunet, så bliver smagen mere vildtagtig. Tilsæt evt en håndfuld soltørrede tranebær.
Ja det er kun fantasien som sætter grænser

Tilbehør

Serveres med en god kartoffelmos eller basmatiris og en skål grøn salat, eller en anderledes waldorfsalat :
Ingredienser:
50 g mayonnaise
2 dl cremefraiche
citronsaft
sukker
1 broccolibuket
2-3 små røde æbler, gerne pigeoner
50-100 g stenfri vindruer
50-100 g valnøddekerner

Tilberedning

Halver vindruerne og tag stenene ud, hvis de ikke er stenfri. Skær æblerne i små tern, men lad skrællen blive på. Riv broccolien på det groveste af rivejernet.
Bland mayonnaise og cremefraiche. Smag til med citronsaft og lidt sukker. Bland broccoli, æbler, vindruer og nødder i, men gem lidt til pynt. Smag evt. til med ekstra citronsaft.

Jeg har desværre ingen billeder af retten eller tilbehøret

Dette indhold Lene’s elgruller er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

På havjagt med tre forskellige både – Hunter 17,
Diana 21 og Hornsyld 21. Filmen er fra jagtsæsonen 12/13 og 13/14 og personen bag filmen er taknemlig for at være blevet introduceret til havjagten.

Der fældes blishøns, edderfugle, gråænder og god generelt god stemningsvideo med mange skudscener.

Dette indhold Havjagt er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Jagt kan også foregå uden at man skal iføres grønt tøj, og med gevær i hånd.

De fleste jægere kender det godt, når man går i skoven, på marken eller sætter i sit hochsitz, når man er på riffeljagt. Man er på jagt, nyder naturen og håber på, at det næste stykke vildt løber ens vej.

Hvad nu hvis man i stedet for at gå på jagt på land, går på jagt under vandet, kan man det? Det bliver faktisk mere og mere populært, selvom det kræver andet udstyr end den normale jagt. Under vand skal du bruge våddragt, finner og maske, og samtidigt noget spist til at jage fiskene med, en harpun eller et håndspyd.

Jagt under vand, er jagten på den gode og anderledes oplevelse, samtidigt med at det er den mest skånsomme fiskeri metode, da man ikke jager mere end man kan bære og spise.

Fornemmelsen under jagten kan dog være den samme, som når man jager dyr på land. Der hersker ro og fred i naturen, indtil byttet viser sig, og jagten går ind. På land er det fugle eller andre dyr, under vandet er det fisk der skal nedlægges.

Undervandsjagt er blevet mere og mere populær de senere år, herunder kan du se et indslag om det fra undervandsitetet.dk. Husk, at hvis du begiver dig ud i undervandsjagt, så kræves der fiskekort.

Kilde: undervandsitetet.dk

Dette indhold Jagt behøves ikke kun være på land er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Fra i dag centraliserer politiet behandlingen af våbensager og i to administrative centre. Centrene er placeret hos Midt- og Vestjyllands Politi og Københavns Vestegns Politi.

Administrativt Center Vest (ACV)

Borgere, der bor vest for Storebælt, skal fra 1. oktober 2014 sende ansøgninger til Administrativt Center Vest (ACV) under Midt og Vestjyllands Politi:

Midt-og Vestjyllands Politi
Brogårdsvej 1
7500 Holstebro

Telefon: 96 10 14 49
Mandag – torsdag: 9:00 – 15:00 og fredag: 9:00 – 13:00

Administrativt Center Øst (ACØ)

Borgere, der bor øst for Storebælt, skal fra 1. oktober 2014 sende ansøgninger til Administrativt Center Øst (ACØ) under Københavns Vestegns Politi:

Københavns Vestegns Politi
Thistedgade 10
2830 Taastrup

Telefon: 43861500
Mandag – torsdag: 9:00 – 15:00 og fredag: 9:00 – 13:00

Personlig betjening

De to administrative centre har ikke åbent for personlig betjening.
Skal man aflevere eller fremvise et våben, skal man møde op på den lokale politistation. Selve sagsbehandlingen foregår på et af de to nye centre.

Dette indhold Behandling af våbentilladelser centraliseres er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Lidt billeder fra optagelserne til vores kommende GRATIS film om kragejagt. Vi skød krager for krageuglen men var knap så heldige i skjulet for lokkerne.

I filmen viser vi kommer vi bl.a. ind på, hvordan du bygger et krageskjul, opsætter lokkerne, skyder krage for krageugle og anvender et kragekald og der er masser af gode råd.

Dette indhold Kragejagt film er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Man skal absorbere musikken, som ikke passer til videoen. Se den uden lyd.

Der fældes gode bukke med flotte skud

Dette indhold Forskellige bukke fældes er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Som jæger kan man have fornøjelsen at gå på jagt på en mark, og så se en flok fugle lette og flyve afsted. Det er en fantastisk flot oplevelse, om det så er fugle der må skydes på eller ej.

Bramgåsen er en fugl, der er imponerende at se på, når den flyver i flok. Dette syn er dog blevet meget mere almindeligt i de senere år, da bestanden i Danmark er steget betragteligt, og nu er til langt mere skade end gavn for den danske natur, og de danske landmænd.

Undersøgelser viser, at det ikke kun er i Danmark, at man har problemet, både i Tyskland og Nederlandene er bestandene nu blevet så stor, at det har store økonomiske problemer for landmænd der.

Problemet er, at Bramgåsen er fredet, og må ikke jages, ej heller reguleres uden tilladelse. Fuglen spiser alt, hvad den kan komme i nærheden af. Græs og afgrøder, men også såsæd og spirer, og det gør voldsom skade på landmændenes marker og dermed deres levebrød.

Bramgåsen skal have plads i den danske natur, ligesom alle andre vilde dyr og fugle, men ikke i den overflod, som man har set de senere år. Normalt indføres der regulering på fredet vildt, hvis det er nødvendigt, men det er endnu ikke sket med Bramgåsen.

Problemet er ikke nyt, videoen herunder er optaget i Tyskland i december 2012, og viser Bramgæs der æder på en mark i Tyskland.

Video: duenensand – youtube.

Bramgåsens kendetegn:

• Har en størrelse på mellem 55 og 70 centimeter.
• Vingefang på mellem 130 og 145 centimeter.
• Den har hvidt ansigt og lys underside, der står i kontrast til sort bryst og hals.
• Dens vinger og øvre bagparti er sølvgrå med sorte og hvide striber.

Dette indhold Når fugle bliver til en plage er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Haren har mange navne og den kaldes bl.a. skrædderen eller Morten. Hunnen kaldes for ”sætter” idet hun sætter sine killinger og hannen kaldes for ”ramler” da han i parringstiden ramler. Ramle stammer fra tysk ”rammeln” som betyder at ”parre sig”. Hvis du er heldig er det muligt at se to hanner ”bokse” i denne periode, som det ses i denne film.

Dette indhold Boksende harer er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Siden maj i år har fire personer i Danmark været ramt af Harepest efter flåtbid. Det er en sjælden sygdom der er dukket op til overfladen igen, det er ikke tit man ser den i Danmark, modsat Sverige, der har flere hundrede tilfælde hvert år.

Det er ofte folk der færdes meget i naturen, som fx jægere, der bides af flåter, så man skal altid være meget opmærksom, når man har været på gåtur.

Andre smittekilder end flåtbid kan være direkte fra en hare, fra inficeret overfladevand, eller støv. Smitte fra vildt sker oftest i jagtsæsonen, eller når man senere flår dyr, der har været frosset ned. Så husk at bruge handsker, når du flår en hare. Husk også at kigge efter små hvidlige pletter eller bylder på  lever, milt og lunger hos harer, da det kan være en indikation for, at haren har Harepest.Alle fire smittede udviklede de typiske symptomer på Harepest efter cirka otte dage, det være sig muskelsmerter, træthed og muskelsmerter, som er de mest almindelige. Behandling foretages med antibiotika, jo før kuren sættes ind, jo hurtigere bliver man rask igen.

Lever fra en hare smittet med harepest. Bemærk alle de hvide pletter. Foto DTU Veterinærinstituttet

Dette indhold Nye tilfælde af Harepest fra flåtbid er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Vi var ude i .2,5 time og så ikke mange edderfugle.
Men det lykkes Lars at få skudt sin første edderfugl og det var det planen gik ud på.
Ja, Lars skød endda hele 4 flotte kokke.
Her er lidt film fra en hyggelig tur på havet i det sønderjydske .

Dette indhold En ny havjæger er født er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

I sidste jagtsæson – 2013/14 – indløste i alt 176.943 personer jagttegn. Det er en stigning på 1,5 % i forhold til jagtsæsonen 2012/13, svarende til 2.717 nye jægere.

Det er tiende år i træk at antallet stiger.

Kvindelige jægere stiger fortsat. I jagtsæsonen 2012/13 indlæste 5,8 % kvinder jagttegn, det antal er steget til 6 %, svarende til omkring 500 nye kvindelige jægere.

Det svarer til at næsten hver femte nye jæger i jagtsæsonen 2013/14 var kvinde.

Dette indhold Hver femte nye jæger var kvinde er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Bødestraffen for at gøre skade på naturen skal hæves, så Danmarks værdifulde natur og sjældne planter, insekter og vilde dyr bliver beskyttet bedre.

Når søer, moser, ferske enge, heder og strandenge bliver ødelagt ved at blive pløjet op, tilsået eller fyldt op, så mister tusindvis af sjældne dyr, insekter, planter og padder deres levesteder. I yderste konsekvens kan det betyde, at arter uddør. Og gør de det, kommer de aldrig igen.

Hidtil har bødestraffen for at ødelægge værdifuld natur i de fleste tilfælde ligget på cirka 2.000-8.000 kroner. Med et nyt lovforslag, som miljøminister Kirsten Brosbøl vil fremsætte, så vil den vejledende bødestraf for eksempelvis at pløje et stykke § 3-beskyttet naturområde op begynde ved 20.000 kroner.

“Det giver slet ikke mening, at vi bruger millioner af kroner på at kortlægge og registrere, hvor vores særligt sårbare § 3-beskyttede natur er, hvis domstolene så ikke slår hårdt ned på dem, der ødelægger vores fælles, værdifulde natur. Det skal ikke kunne betale sig i at spekulere i at opdyrke heder, overdrev og strandenge, så nu lægger jeg optil, at bødestraffen hæves, så den er på linje med straffen for at forurene vores vandløb og søer“, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Lovforslaget er en del af Naturplan Danmark, og miljøministeren vil sende lovforslaget i høring i oktober måned.

Ødelæggelser skal tages seriøst

Det er kommunerne, der har ansvaret for at føre tilsyn med de § 3- beskyttede områder i Danmark, og det er derfor også kommunerne, der som oftest står for en eventuel politianmeldelse ved overtrædelser af naturbeskyttelsesloven og planloven.

“Nu gør vi det klart for kommunerne, anklagerne og domstolene, at regeringen ønsker, at forbrydelser mod naturen kan straffes med bøder, der begynder ved 20.000 kroner. Jeg er sikker på, det vil have både en præventiv og en afskrækkende virkning på de – heldigvis ganske få – der med vilje ødelægger vores fælles natur“, siger Kirsten Brosbøl.

Lovforslaget om at hæve bødeniveauet for overtrædelser af naturbeskyttelsen er en direkte opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger for en bedre beskyttelse af Danmarks natur.

Læs meddelelsen på Miljøministeriets hjemmeside.

Dette indhold Det skal koste at ødelægge naturen er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Præsentation og gennemgang af Winchester pumpgun model 1300.

Dette indhold Winchester pumpgun er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Ofte ser man vildt løbe over vejen, når man kommer kørende i bil eller på cykel. Det sker hver dag, og mange steder i Danmark er der skiltet for det. Der ser også sammenstød mellem dyr og biler, og ofte er føreren af bilen ansvarlig, og tilkalder hjælp. På det seneste har man desværre i Fredericia området oplevet det modsatte. En bil er involveret i et sammenstød, men kører derfra uden at tilkalde hjælp, så det implicerede dyr ikke kan få hjælp eller blive aflivet.

Det har Lokalavisen Fredericia og Kolding taget op i deres seneste avis fra den 7. oktober 2014.

Peter Friis Autzen fra Lokalavisen skriver følgende:

To gange i løbet af små to uger er schweiss-hundeførere blevet kaldt ud for at finde og aflive hårdt kvæstede rådyr, der var blevet påkørt på Kongens Kvarter i Taulov-området Danmark. Vejen går parallelt med Taulov-motorvejen, og er måske mest kendt som stedet, hvor Audi har en stor butik.

Begge dyr var blevet påkørt. Men ingen af gangene var det bilisten selv, der slog alarm. Det måtte tilfældige vidner gøre adskillige timer senere. Derved kom dyrene til at lide voldsomt og unødvendigt længe, fortæller schweiss-hundefører Henrik Christiansen.

Hvis man som bilist eller jæger kommer til at kvæste et dyr, har man pligt til alarmere en schweiss-hundefører, der kan opspore og eventuelt aflive det kvæstede dyr. Det kan gøres ved at ringe 1812 eller kontakte politiet.

“Det er gratis at tilkalde en schweiss-hund. Så det er i hvert fald ikke frygten for en regning, der skal få nogen til at efterlade dyret i smerte,” siger Henrik Christiansen.

Så husk nu på at tilkalde Schweiss-hundeførere, hvis du er impliceret i et biluheld, hvor vildt er iblandet, og løber derfra, uden at du kan finde det.

Dette indhold Pas godt på råvildtet, når du kører bil er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Miljøministeren vil gøre det forbudt at sprøjte og gøde Danmarks mest sårbare naturområder. Det skal give bedre vilkår for en del af landets mest værdifulde natur og sjældne dyr og planter.

Sjældne orkideer, sommerfugle, padder og vadefugle er bare nogle af de sjældne, truede arter, der lever i naturområder som ferske enge og strandenge.

Den slags natur er særligt beskyttet og kaldes § 3-natur, og netop på grund af, at der lever mange arter i disse unikke naturområder, skal vi passe godt på dem.

I dag er det tilladt at sprede gylle og gift på en del af §3-arealerne, selvom de er udpeget som beskyttet natur. Og derfor vil miljøministeren, som en del af den kommende Naturplan Danmark, have indført et forbud mod at gøde og sprøjte de dele af vores mest sårbare natur, hvor det indtil videre har været lovligt.

En undersøgelse fra 2012 fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser, at spredning af gødning kan have medvirket til et tab på 44 procent af insekter,dyr og planter på ferske enge i forhold til enge, som ikke er blevet gødet.

“Når det gør så stor skade på de vilde dyr og planter, så mener jeg ikke, at det skal være muligt at sprøjte og gøde Danmarks mest værdifulde natur. Så jeg vil fremsætte et lovforslag, der gør det forbudt at bruge sprøjtegifte og gødning på vores beskyttede naturområder. Det er vigtigt, da vi må og skal beskytte vores mest sårbare natur og de mange sjældne og truede dyr og planter, som knytter sig til disse naturområder“, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

§ 3-beskyttede natur

Sammenlagt dækker den § 3-beskyttede natur i alt cirka 10 procent af Danmarks samlede areal. Det svarer til mere end 400.000 hektar eller mere end Fyns samlede areal.

Miljøministeriet har de seneste år gennemført en omfattede registrering og opdatering af den danske § 3-natur, som bliver endeligt offentliggjort i efteråret 2014. Dermed vil både lodsejere og kommuner få større viden om, hvor Danmarks § 3- beskyttede naturområder er.

Nedgang for biodiversitet skal standses

Danmark har som mål – sammen med de øvrige EU-medlemslande – at standse nedgangen af insekter, dyr og planter inden 2020. Og et fuldt forbud mod at bruge gødning og sprøjtemidler på den danske §3-natur vil bidrage væsentligt til at nå denne målsætning.

I lovforslaget vil der dog være en undtagelse for økologiske bedrifter, så f. eks. økologisk malkekvæg stadig kan komme på græs.

“Når arter uddør, kommer de ikke igen. Derfor er det soleklart, at hvis vi skal nå målsætningen om at standse tabet af både insekter, planter og dyr, så må vi turde tage nogle skridt, der gør en forskel. Det vil ikke vise resultater fra den ene dag til den anden, men det vil helt afgjort på sigt have en positiv effekt for de tusindvis af arter, der lever i den sårbare natur, vi nu beskytter mod kvælstof og sprøjtemidler“, siger Kirsten Brosbøl.

Miljøminister Kirsten Brosbøl vil derfor fremsætte et lovforslag om et forbud mod at bruge gødning og sprøjtemidler i § 3-beskyttede naturområder, som er en direkte opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger for en bedre beskyttelse af Danmarks natur.

Læs pressemeddelelsen på Miljøministeriets hjemmeside

Dette indhold Forbud mod sprøjtning i dyrebar natur er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Jagt er i blodet på filmproducerer Donnie Vincent. For ham er jagt ikke en hobby eller en udfordrende sport, det er en livsstil! Hvad vil det sige at være en moderne jæger i en verden, der har bevæget sig mod masseproduceret kød. I denne korte film opsummerer han det ganske godt.

Som han forklarer i filmen, er jagt dybere og mere end en blot en hobby. Det er noget, der driver os, uanset vores baggrund og smag.

“Du skal ikke forveksle mig med at være noget andet end stolt. Stolt over at være en jæger. Det er på tide vi stopper med at undskylde for, hvordan vi får vores protein. Det er, hvem vi er.“, udtaler han i filmen.

Dette indhold Who we are – stolt af at være jæger er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Schweiss betyder egentlig blodsved, og ordet stammer fra tysk, hvor det første samarbejde opstod omkring opsporing af skadet vildt.

Schweisshunde er trænet til at opsore vildt der er kommet til skade ved påkørsel, eller anskudt af en jæger, så dyret kan blive aflivet, og ikke ligge og lide efterfølgende.

På naturstyrelsens hjemmeside skriver de følgende om schweiss-registret:

Schweiss-registret består af cirka 180 frivillige hundeførere fordelt over hele Danmark. Med deres specialtrænede hunde står disse ulønnede hundeførere til borgernes rådighed og skal kun have godtgjort deres kørselsudgifter af rekvirenten. Det er næsten udelukkende hjortevildt der eftersøges.

De fleste eftersøgninger i Danmark skyldes jagt. Hvis der i forbindelse med jagt på hjortevildt er tegn på anskydning, og vildtet ikke er fundet inden for seks dagtimer, skal jægeren ifølge jagtloven tilkalde en hundefører fra Schweiss-registret. Disse hundeførere har et særligt legitimationskort, der giver dem ret til at eftersøge nødstedt vildt på enhver privatejet eller statslig ejendom.

Med den voksende bestand af hjortevildt er der et stigende antal trafikkanter der påkører hjortevildt og efterfølgende ikke selv kan håndtere situationen.

Påkørt hjortevildt, der er flygtet fra ulykkesstedet, skal hurtigst muligt meddeles til en hundefører i Schweiss-Registret med klare angivelser af, hvor det er, at påkørslen har fundet sted.

Stedet bør afmærkes tydeligt i rabatten, for at hundeføreren ikke skal bruge lang tid på at lede efter påkørselsstedet, for først derefter at kunne starte sin eftersøgning. Megen tid og mange lidelser kan spares ved en effektiv og synlig afmærkning af påkørselsstedet.

Dyrenes Vagtcentral kontaktes straks på tlf. nr. 1812 i de situationer, hvor der er tale om hjortevildt, der ved kollisionen er dræbt øjeblikkeligt og blot skal bortskaffes, eller hvor dyret ikke selv kan flytte sig fra påkørselsstedet, og skal aflives hurtigt og professionelt.

Du kan læse mere om schweiss-registret på www.schweiss.dk, hvor du også finder kontaktoplysninger på den nærmeste schweisshundefører, hvis du skulle få behov for det.

Kilde: Naturstyrelsen.

Dette indhold Hvorfor har vi et schweiss-hunde register? er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Billeder og videoer af bukkejagt, herunder er det lykkes at filme en hvid rå.

Der er både skadejagt og regulering af duer fra forskellige kameravinkler.

Og ikke mindst en knaldapportering der næmest river skjulet fra hinanden

Dette indhold De første jagtmåneder i 2014 er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

Miljøministeren beder Vildtforvaltningsrådet om at se nærmere på reglerne for regulering af ringduer i september og oktober.

Det gør indtryk på mig, at vi regulerer så mange ringduer i september og oktober, hvor nogle af duerne stadig yngler. Det vil jeg have Vildtforvaltningsrådet til at se på straks.

Det er miljøminister Kirsten Brosbøls kommentar til DRs oplysninger om omfanget af tilladelser til at regulere ringduer i september og oktober. Hun vil nu bede Vildtforvaltningsrådet om igen at se på reglerne, der blev indført efter indstilling fra et enigt råd i 2010. Vildforvaltningsrådet består af Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Skovforening.

“Vi har en solid bestand af ringduer, men det er etisk forkert at regulere fugle, mens de yngler, hvis det ikke er strengt nødvendigt“, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Ifølge Aarhus Universitet er bestanden af ringduer stor og stigende, og der flyver op mod fem millioner ringduer over Danmark om året. Naturstyrelsen udsteder tilladelser til regulering af ringduer efter en bekendtgørelse. Ansøgerne søger styrelsen om tilladelserne elektronisk på tro og love.

“Jeg har ikke grund til at tro, at borgerne giver forkerte oplysninger. Det drejer sig om nogle kriterier, der muligvis er lidt for brede, og det skal vi selvfølgelig rette op på“, siger Kirsten Brosbøl.

Læs pressemeddelelsen på miljøministeriet hjemmese.

Dette indhold Ringduer skal skånes i yngletiden er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/

De senere dage har der i flere medier været beskrevet, at mere end 92.000 ringduer jages/reguleres uden for jagttiden, i specielt september og oktober måned, hvor duerne stadig har unger i reden. Derved skulle der ifølge DRs undersøgende databaseredaktion være op til 20.000 dueunger der dør af sult hvert år, da begge forældre bliver skudt. Det er et statistisk tal, som DR er kommet frem til, og Jægerforbundet har udtalt, at de mener at tallet kun kan være maksimum 3.000 dueunger, der ikke får føde i perioden.

Miljøminister Kirsten Brosbøl udtalte samtidigt, at hvis tallene for dette er korrekt, vil hun have vildforvaltningsrådet til at kigge på reglerne, men hvad er Vildforvaltningsrådet for en størrelse, og hvad laver det egentlig?

Vildtforvaltningsrådet har eksisteret i Danmark siden 1979, og er et rådgivende organ, der indstiller til miljøministeren om principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Rådet kan selv tage sager op, ellers får de sager fra miljøministeren.

Det der gør rådet så unikt er de organisationer der indgår i Vildtforvaltningsrådet, de er:

• Danmarks Jægerforbund
• Danmarks Naturfredningsforening
• Landbrug & Fødevarer
• Dansk Ornitologisk Forening
• Dansk Skovforening
• Dyrenes Beskyttelse
• Friluftrådet

Kilde: Naturstyrelsens hjemmeside.

Det vil sige organisationer, der egentlig ikke har de samme interesser omkring natur og jagt i Danmark, men sidder i et rådgivende organ for miljøministeren, hvor sagerne må formås at blive gennemgået sagligt fra alle parter. Der er referater fra alle møder, og de er offentlige tilgængelige. Du kan læse mere via dette link.

Dette indhold Vildtforvaltningshvem? er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/